mandag den 30. marts 2009

Jorddyngerne er væk...


Gårdspladsen skal løftes næsten 1 m på det laveste sted. Man finder lige pludselig ud af hvor lidt en jorddynge fylder når den jævnes ud. Der køres de næste par dage et par hundrede kubikmeter fyld på pladsen.

tirsdag den 17. marts 2009

Tømrerne har afsluttet på pladsen...


Tingene begynder at lykkes. Tømrerne har forladt pladsen og er flyttet til nye opgaver. Skurvognen drillede lidt. Den sad fast og de kunne ikke trække den fri med arbejdsbilen. Den lille traktor måtte igang... Det ligner David mod Goliath.. Der er aflevering på fredag.!!! Der er mange små detaljer på huskelisten, men den bliver mindre dag for dag.

mandag den 9. marts 2009

Der skal lidt historie med i det nye hus...


Vi bygger en væg op i sten fra det gamle hus. Der er en masse historie i denne væg. Stenene er fra den gamle staldbygning og er håndformede med fingermærker og fodaftryk efter katten. Tommy fra UDH-byg hygger sig med opgaven. Det tegner og rummene er ved at blive færdige. En uge mere vil gøre meget ved de sidste detaljer...